Buestævner 2017


Danmarks Mesterskaber Ungdom i Aalborg d. 12-13/8-2017

DM Ungdom i bueskydning ude 2017 bød på en dag med silende regn. Thy Bueskyttelaug deltog med to skytter

Nærmest traditionen tro bød DM Unge i bueskydning i Aalborg på en dag med silende regn og en dag med solskin. Førstedagen bød på silende regn. Og regnen blev så meget ved, at pilene efter et par sæt havde sat så godt fat i måtterne, at langbueskytternes træpile blev bøjede når de skulle trækkes ud.

Langbueskytterne valgte, for at skåne pilene, at stoppe skydningen efter kun 4 sæt.

Barbueskytterne med tynde pile, der var om end endnu mere umulige at tække ud valgte dog at trodse regnen og gennemføre hele kvalifikationsskydningen på førstedagen.

DM Ungdom i bueskydning ude 2017 bød på en dag med strålende sol. Thy Bueskyttelaug deltog med to skytter

Søndagen bøde på helt anderledes vejr – sole og en anelse vind. Der var i år kun 168 skytter tilmeldt DM Unge, men til gengæld vrimlede dem med pårørende og tilskuere dagen lang – så der var godt fyldt bag skydelinjen. Efter den heftige regn lørdag satte elektronikken ud, så tidsmarkering blev på gammeldags vis markeret med 30 sekunder igen af hjælpedommer med gult flag oppe i lodret – og tid slut med gult flag nede i vandret. Det medførte en stemning af utrolig hygge, ikke at have elektronikkens evindelige bippen for skydestart, 30 sekunder igen, 5 sekunder igen og stop! Og det medførte at compoundskytterne, når sekund-nedtællingsuret ikke virkede, lige pludselig kunne skyde med markant hurtigere kadence.

Simon Strømgaard og Felix Stosiek fra Thy Bueskyttelaug i kvartfinale hhv. semfinale ved DM Ungdom ude 2017

Under eliminationsskydningen skød Simon Strømgaard i kvartfinalen helt utroligt godt mod den regerende nordiske mester på barbue (billedet til venstre). Sæt-cifrene var 2-0, 3-1, 3-3, 5-3 og 6-3. På trods af nederlaget - nærmest usandsynligt godt skud af Simon med en lånt klubbue. I semifinalen skød Felix Stosiek også rigtig godt mod den regerende nordiske mester på langbue (billedet til højre). Med sæt-cifrene 2-0, 2-2, 2-4, 4-4 og 6-4 var det i både 4. og 5 sæt meget tæt på en finaleplads. I fjerde sæt var der massiv åbning til Felix, der blot skulle skyde 5 point på sidste pil for at sikre sig guldfinalebilletten. Men en slipfejl i sidste skud gav stillingen 4-4. Og i 5. sæt gentog slipfejleffekten sig – skulle blot skyde en 6-er men missede. Det er om noget en læring i hvor vigtigt det er at træne og træne og træne et godt slip.

På langbue sikrede Felix Stosiek fra Thy Bueskyttelaug en bronzemedalje ved DM Ungdom i bueskydning ude 2017

Efter endnu en lang dag, samledes skytter, trænere, coaches og tilskuere om præmiepodiet – der var godt nok mange mennesker. Og Felix fik hængt en DM-bronze-medalje om halsen. (Og ja – godt set – andenpladsen er tilsyneladende en pige, men hun modtager den på vegne af en dreng der er taget hjem efter en lang hård dag). Stor tak til Aalborg Bueskyttelaug for endnu et velgennemført ungdoms DM – vi håber på – og regner med (måske ikke i klimatisk forstand) et lige så godt stævne næste gang.

danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-168-skytter-og-endnu-
danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-kvalifikationsskydnin
danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-simon-stroemgaard-gen
danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-bronze-til-thy-buesky
danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-der-ventes-paa-medalj
danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-eliminations-og-final
danmarks-mesterskaber-i-bueskydning-2017-aalborg-eliminations-og-final


Nordisk Ungdoms Mesterskab i Kemi, Finland d. 1-2/7-2017

Der er langt fra Nordjylland til Kemi i bunden af den Botniske Bugt – meget langt – 1.600 km og 3½ times færge! Så har det også at være godt. Og det var det – strålende sol ok ikke alt for varmt og fantastisk flot arrangeret. For lang- og barbuer er NUM ”toppen af poppen” – det eneste internationale stævne for buetyperne. 

Ved de Nordiske Ungdom Mesterskaber i bueskydning 2017 deltog Thy Bueskyttelaug med en skytte

Med godt 200 skytter fra Finland, Danmark, Færøerne (3 skytter), Norge og Sverige (flest skytter), blev det en bueskydningsfest. Også for tilskuerne – de finske arrangører havde opstillet måltavler helt fremme tæt ved skydelinjen, så alle kunne følge med. Både skytter og tilskuere hilser denne ide velkommen – håber det bliver kopieret i årene der kommer. Også den overdækkede tribune var rigtig god – den gav lidt ly mod solen og et godt overblik.

Felix Stosiek fra Thy Bueskyttelaug skød sig til en plads på landsholdet ved NUM i bueskydning 2017

Thy Bueskyttelaugs ene skytte, Felix Stosiek kom så godt igennem kvalifikationsskydningen, at han sikrede sig en plads på det danske landshold– hvilket var en drøm der gik i opfyldelse. 

Ved de Nordiske Ungdom Mesterskaber i bueskydning 2017 gennemgås reglerne minutiøst inden holdskydningen

Finnerne lagde vægt på at alle regler skulle overholdes, så en af dommerne gennemgik holdskydningsreglerne for det danske hold, inden holdskydningen.

I semifinalen i holdskydning på langbue ved NUM 2017 vandt det svenske hold over det danske

Holdskydningen var meget officiel med en dommer pr duellerende hold, udnævnelse af holdkaptajn og coach for hvert hold. Ved holdskydningen blev det rigtigt spændende i semifinalen mod Sveriges 1. hold. Sverige lagde ud med 2-0, så blev det 2-2 og 2-4. Semifinalen inden for rækkevidde – men Sveriges skytter fandt koncentrationen og udlignede til 4-4 og afgjorde semifinalen med 6-4.

Med en skytte fra Thy Bueskyttelaug på landsholdet i langbue, skød det sig til en bronzemedalje ved NUM 2017

I bronzefinalen var modstanderen Norges landshold. Trods stor opbakning fra publikum og andre skytter, endte kampen komfortabelt til Danmarks fordel 6-2 –nordisk bronze til det danske landshold!

Gruppebillede af den danske trup ved de Nordiske Ungdom Mesterskaber i bueskydning 2017

Og så et gruppebillede af den danske trup efter afsluttet medaljeceremoni – fantastisk at så mange danskere havde fundet den lange vej til Finland – må opbakningen være mindst lige så stor næste år i Larvik i Norge😊

Bue-NUM-2017-bronzekamp-Felix skyder
Bue-NUM-2017-alle DK deltagere-Felix nr 2 fra højre
Bue-NUM-2017-DK landshold-Felix til højre
Bue-NUM-2017-bronze til DK-Felix til højre
Bue-NUM-2017-kvalifikation-Felix nr 2 fra venstre1
a1
a2
a3
a4
a5


Skivestævne 1440 runde i Middelfart d. 25/6-2017

  • Lang- og barbuernes danmarksrekordstævne:

Traditionen tro, drog vi to langbueskytter til Middelfart for at deltage i den årlige 1440 runde. En 1440 runde består af 4 sæt af 36 pile skudt på to til tre forskellige afstande på forskelligt størrelses ansigter. Der kan skydes danmarksrekorder på hver afstand og ansigtsstørrelse og samlet. Og det blev der så gjort i overflod.

  • Hos mikro (til og med 11 år) blev der sat samlet rekord på både lang- og barbue.
  • Hos aspirant (fra 14 til og med 15 år) herrer, blev der sat samlet rekord på både lang- og barbue, og hos damer barbue blev der sat tre rekorder – 30 meter, 20 meter og samlet.
  • Hos kadet (fra 16 til og med 17 år) damer, blev der også sat rekord på 30 meter, 20 meter og samlet
  • Hos senior (fra 21 til og med 49 år) langbue herre blev der sat rekord på 40 meter og samlet, langbue damer 40 meter og samlet, barbue herrer, 50 meter, 40 meter 122 cm ansigt, 40 meter 80 cm ansigt og samlet samt hold samlet, og hos barbue damer blev alle 5 mulige rekorder sat: 50 meter, 40 meter 122 cm ansigt, 40 meter 80 cm ansigt, 30 meter og samlet.
  • Hos master (fra 50 år og op) langbue herrer, blev alle 3 mulige rekorder sat – 40 meter, 30 meter og samlet og på barbue herre, satte Lars Christian Adrados fra Thy Bueskyttelaug 4 danmarksrekorder– 50 meter, 40 meter 122 cm ansigt, 40 meter 80 cm ansigt og samlet.
Ved 1440 stævne i 2017, satte Lars Christian Adrados fra Thy Bueskyttelaug hele 4 danmarksrekorder

Ingen fotoapparater var taget med og mobilen tør for strøm, så kun dette ene efterbillede.


Samlet 9 langbue og 22 barbuedanmarksrekorder til et stævne er nærmest utroligt. Vejret var da også rigtig godt – lidt småregn men ikke for meget – nogen sol men ikke for varmt – lidt vind men ikke for meget.


På trods af de mange danmarksrekorder til Thy Bueskyttelaug, endte stævnet med at blive en lidt blandet oplevelse. Felix’s langbue flækkede midt under stævnet, så han måtte udgå. Med kun en uge til de Nordiske Ungdoms Mesterskaber i Finland, synes det næsten umuligt at nå at finde egnet reservebue. Mange tak til Frank Torndal fra Randers Bueskyttelaug, der blev redningen ved at tilbyde Felix at låne sin gamle langbue.


900 runde stævne i Sønderborg d. 25/5-2017

b1
b2
b3
b7

Efter sidste års store hyggehit, drog hele 4 skytter (Felix Stosiek, Simon Strømgaard, Sabine Brandt og Lars Christian Adrados) fra Thy Bueskyttelaug til Sønderborg for at deltage i den årlige 900 runde. Her skydes til det store 122 cm ansigt på 3 forskellige afstande. Som sidst var vejret i det sommerlige hjørne – og det har det været hver gang Sønderborg har arrangeret stævnet – så de er begyndt at love solskin i Kr. Himmelfartsferien. Igen ros til Sønderborg Bueskyttelaug for afvikling af et hyggeligt og afslappet stævne, hvor det mest gælder om at være med.


Det lykkedes Felix at lave en Robin-Hood på en af sine egne pile. Det var slet ikke nødvendigt, for Felix skød alene i aspirant langbueklassen. Så var der meget mere spænding i Simons aspirant barbueklasse hvor der var konkurrence om resultatet. Det var Simons første stævne, så rigtig flot gået, at han tog en andenplads.


Sabine hyggede sig medens Lars Christian på den hårde måde opdagede at det ikke er ligegyldigt hvordan man lægger en rytterbue med hornbelægning fra sig i bagende sol. Med hornsiden opad blev buen kraftigere og kraftigere og til sidst så godt som umuligt at skyde med. Først alt for sent erkendte Lars Christian at det ikke var ham der blev svag i varmen men buen der blev kraftig – læring på den hårde måde.


DM for ungdom 2017 inde i Varde 11-12/3-2017

Det indendørs DM for ungdom afholdtes i 2017 i Varde. Ved ankomsten til Varde annonceredes stævnet på den elektroniske infotavle – så var man ikke mentalt forberedt på endnu et stort stævne – så blev man det. Stævnet gik stile og roligt som den slags stævner helst skal gøre. Enkelte gange blev elimination- og finaleskydning afgjort på shoot-of. Bueskydning Danmark arrangerede strategimøde samtidig med stævnet, hvilket sikrede at mange ”medfølgende” voksne fra de mange bueskyttelaug landet over, havde andet at se til de unges skydning – godt initiativ. Felix fra Thy Bueskyttelaug var ikke helt i topform, men sikrede sig dog en bronzemedalje.