Skole OL Bueskydning 2026


Skole OL er OL i børnehøjde med fokus på samarbejde, sjov og sport. Bueskydning fremmer fokus og fordybelse, fællesskab og venskab i sund konkurrence – egenskaber der er gode at tage med i skole.


Invitation til alle skoler i Thy og Mors om at deltage på:

  • Skole OL-Bueskydning for 5. og 6. klasser, torsdag d. 30/4 og torsdag d. 7/5 . Der er plads til 6 klasser hver dag, hvor programmet står på Skole OL-Bueskydning og Combat Archery. Deltager klassen i hele programmet, varer det fra kl. 09:00 til 14:10. Skal klassen nå en tidlig bus hjem, kan klassen vælge at deltage i en af de tidlige Skole OL-Bueskydninger og så hoppe over dagens sidste aktivitet. Den 5. klasse og den 6. klasse der har det bedste gennemsnit i Skole OL-Bueskydning går videre til den nationale finale, som afholdes på Amager ved København i uge 24.
  • Skole OL-Combat Archery for 7. og 8. klasser, torsdag d. 21/5. Der er plads til 6 klasser på dagen, hvor programmet står på Combat Archery, Skills-skydning og opgaveløsning. Programmet varer fra kl. 09:00 til 13:30. I 2026 afholdes der ikke national finale i Skole OL-Combat Archery, så vi kommer til at fejre vores lokale vinderklasser ekstra meget på dagen. 


Praktisk information:

  • Location: Alle tre stævner foregår ved Næstrup Skyttecenter, Næstrupvej 32, 7700 Thisted.
  • Gratis: Det koster ikke noget at deltage i stævnet, dog skal i selv sørge for transport til og fra Næstrup.
  • Tilmelding til Skole OL-Bueskydning for 5. og 6. klasser foregår på skoleol.dk. Har skolen ikke et eksisterede log-in, skal i først oprette jer. Herefter vælger I fanen ”Stævner” og sportsgren "Bueskydning" hhv. "Combat Archery", region "Region Nordjylland" og vælger stævne i Thisted. Når I har gennemført tilmeldingen, får vi meddelelse om godkendelse. Først når vi har godkendt jeres deltagelse, er I endelig tilmeldt. Tilmeldingen er efter ”først til mølle”, så når stævnedagene har 6 deltagende klasser, lukkes der for yderligere tilmeldinger.
  • Tilmelding for klasser til Combat Archery foregår på email til Thy Bueskyttelaugs formand.
  • Yderligere information: I god tid inden stævnerne, sender vi jer en del uddybende information om jeres deltagelse.
Skole OL Bue Thy - Sjoerring Skole 021 foto John Dølby Pedersen
Skole OL Bue Thy - Sjoerring Skole 012
Skole OL Bue Thy - Sjoerring Skole 005 foto John Dølby Pedersen
Skole OL Bue Thy - Sjoerring Skole 022
Skole OL Bue Thy - Sjoerring Skole 020 foto John Dølby Pedersen
20180517_1040412
Skole OL Bue Thy - Soenderhaa-Hoersted Friskole 04
Skole OL Bue Thy - Soenderhaa-Hoersted Friskole 01
Skole OL Bue Thy - Sjoerring Skole 002 foto John Dølby Pedersen