Buestævner 2016


DM i 3D skydning omkring Egeskov Slot d. 17/9-2016

Hele 4 langbueskytter fra Thy Bueskyttelaug deltog i årets 3D DM. Det blev en rigtig hyggelig tur for vores ene ungdomsskytte og tre senior/master skytter.


Ullebølle Bueklub stod for perfekt afvikling af det 260 skytter store stævne. De mange skytter kom fra 43 klubber landet rundt. Dertil kom, at mange skytters familie tog med rundt og der var en del publikum på. Så der var rigtig mange mennesker. Selve banen var ikke så udfordrende. Til gengæld var det en rigtig flot oplevelse at skyde i den gamle slotshave med Egeskov Slot som baggrund. TV2-Fyn var forbi -se indslaget.


Vores senior og master langbueskytter lod til mest at skyde for hyggens skyld. Til gengæld kunne vores mini langbueskytte, Felix Stosiek tage hjem med en DM-sølvmedalje om halsen! Godt skudt og tak til Felix for klubbens første DM-medalje i 3D.


Jysk Mesterskab i 3D 2016 ved Varde d. 10/9-2016

Bueskydning JM 3D 2016 ved Varde 1
Bueskydning JM 3D 2016 ved Varde 2
Thy langbueskytte koncentration foer skud hel figur
Thy langbueskytte koncentration foer skud
Thy langbueskytte på 3-pladsen ved JM i 3D
Thy langbueskytte ved 3D JM hvad er forkert
Thy langbueskytte ved 3D JM koncentration
Bueskydning JM 3D 2016 ved Varde 1___serialized2

Varde Bueskyttelaug afholdt i år deres første 3D stævne. Og hvilken premiere! Super bane i gruskrav og skov med rigtig god plads og noget for enhver skytte: Lange skud, korte skud, skud nedad (et sted nærmest lodret ned - wow), skud opad og meget opad og skud til dyr i vandkant (hvor man absolut ikke vil misse - og så alligevel ender med at få våde sokker). Og 3D dyr i rigtig god stand, de fleste sponsoreret - godt arbejde Varde!


Lige op ad banen var indhegning med rigtige krondyr. Rigtig god virkning at skyde efter 3D krondyr lige ved siden af de rigtige dyr - godt tænkt Varde! De fleste vil nok synes at sol fra en skyfri himmel og næsten ingen vind er nær det perfekte vejr. Vores master langbueskytte havde dog som sædvanlig problelmer med varmen.


Til gengæld kunne vores mini-langbueskytte, Felix tage hjem med en bronzemedalje om halsen. Varde Bueskyttelaug, vi glæder os meget til næste gang i står som værter. Der er allerede sat kryds i kalenderen for DM inde - ungdom til næste år. Se mange flere billeder fra stævnet på 3D Archery Danmarks facebookside.


DM for voksne 2016 i Aalborg d. 27-28/8-2016

DM senior ude
20160827_104659
20160827_104654

Til DM for voksne 2016 var der kun 100 skytter, hvilket er nærmest historisk lavt. Til gengæld talte feltet hele 16 herreskytter på langbue, hvilket er rekorden i nyere tid. Det var en rigtig god oplevelse for vores ene langbueskytte at skyde i så stort et felt.


Målsætningen var egentlig at kunne blande sig i medaljeskydningen, og det gik da også helt godt i begyndelsen af kvalifikationsskydningen. Men med stigende temperaturer med en nådesløs sol fra en skyfri himmel og en bane der ligger i lavning godt beskyttet mod vind faldt koncentrationen hurtigt hen over dagen. I kvalifikationsskydningens førte sæt blev det til en 5. plads, men i andet sæt blev det kun til en 11. plads, så det samlet blev en 7. plads. Og i 8-dels finalen gik det helt galt. Vores skytte krydser fingre for lidt overskyet vejr næste år. Men hyggeligt var det at nyde en dag i samværd med så mange entusiastiske langbueskytter.


DM for ungdom 2016 i Præstø d. 13-14/8-2016

Bueskydning DM unge 2016 i Præstø
Bueskydning DM unge 2016 i Præstø

Vores ene deltager fra Thy Bueskyttelaug fyldte ikke meget blandt de ialt 180 byeskytter (heraf 18 langbueskytter), der deltog i de danske forbundsmesterskaber for unge 2016. Det blev en forholdsvis solrig weekend med kun enkelte vindbyger. Holstebro Bueskytteforening var så uheldig at et vindstød sendte deres pavillon ind i den nærliggende skov, så de flyttede ind i vores pavillon - og dermed kunne vi nyde godt af deres rigelige forsyninger. Familie fra Sjælland lagde vejen forbi, så vi nød at have publikumopbakning. Det var dog ikke nok til nå til medaljerne, men som sædvanlig blev det til megen god snak bueskytter og trænere imellem.


Nordisk Ungdoms Mesterskab 2016 i Hillerød d. 2-3/7-2016

Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskab 2016 1- Danske skytter i indivi
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskaber 2016 - Alle deltagere ved åbn
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskaber 2016 - der tælles point
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mester1skaber 2016 - Kvalifikationen - 2.
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskaber 2016 - Midt i en tordenbyge
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskaber 2016 - Norske, svenske og fin
Bueskydning Nordisk Ungdoms Meste1rskaber 2016 - Pileregn fra bar- og
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskaber 2016 - Regnpause
Bueskydning Nordisk Ungdoms Mesterskaber 2016 - Ufatteligt mange måtte

Endelig oprandt året, hvor vores ene stævneaktive ungdomsskytte er blevet gammel nok til at deltage i det Nordiske Ungdoms Mesterskab i yngste gruppe – Nordic Cadet – 13 til 15 år. For lang- og barbuer er NUM ”toppen af poppen” – det eneste internationale stævne for buetyperne. Og hvilket stævne! 302 skytter fra Danmark (118), Sverige (92), Norge (60), Finland (29), Færøerne (2) og Island (1). Der var hele 30 langbueskytter hvoraf 16 i Nordic Cadet, så målet for Thy Bueskyttelaugs ene deltager var at få en god oplevelse.


Skydebanen i sig selv var nærmest gigantisk – 84 måtter, mange skyttetelte, cafetelte, skydeledertårn, rigtig mange klubtelte og -pavilloner. De 50 frivillige fra Hillerød og Lyngby bueskyttelaug må virkelig have knoklet for at få det hele på plads. Stor tak for deres indsats.


Det blev en kæmpe oplevelse. For tilskuerne var den nationale indmarch rigtig flot og åbningsceremonien hvor alle skytter står samlet bag hver deres flag et spektakulært skue. At se 302 skytter skyde i to bølger med 151 skytter i hver er imponerende. At opleve 151 skytter skyde hver 6 pile i løbet af 4 minutter giver stemning af pileregn – som at se film om middelalderens store slag.


Desværre var det ikke kun pileregn der prægede mesterskabet. Ustadigt dansk sommervejr med den ene tordenbyge efter den anden sendte med jævne mellemrum regn i stride strømme ned over arrangementet. I et par af de særligt voldsomme tordenbyger lettede flere af pavillonerne. Den til tider megen regn og de skiftende vindstød gav en del skytter store udfordringer. Men stemningen forblev heldigvis god.


En lidt pudsig iagttagelse. Såvel de norske, svenske, finske, færøske og islandske skytter mødte alle frem i nationale ”dragter”, medens de danske skytter havde valgt meget individuelt dress. De mange nationale drager bidrog til stemningen af et nordisk mesterskab – bare synd at danske skytter ikke bidrog til den del.


Med håb om kvalifikation, er der så småt allerede sat kryds i kalenderen for deltagelse i NUM 2017, der afholdes i Finland.


Skivestævne 1440 runde i Middelfart d. 26/06-2016- Langbuernes danmarksrekordstævne:

Snart traditionen tro, drog vi to langbueskytter til Middelfart for at deltage i den årlige 1440 runde En 1440 runde består for langbuer af 4 sæt af 36 pile skudt på to forskellige afstande. Der kan skydes danmarksrekorder på hver afstand og samlet for alle 4 sæt. Og det blev der så gjort – i overflod:

  • Hos master (fra 50 år og op) herrer blev der sat rekorder på både 40 meter, 30 meter og den samlede runde.
  • Hos senior (fra 21 til og med 49 år) herrer blev det sat nye rekorder på både 40 meter, 30 meter og den samlede runde.
  • Hos mini (fra 12 til og med 13 år) herrer, satte Felix Stosiek fra Thy Bueskyttelaug ny danmarksrekord på den samlede runde – Stort tillykke.
  • Hos mikro (til og med 11 år) damer, blev der sat rekorder på både 15 meter, 10 meter og den samlede runde.


Det er meget sjældent at der bliver sat 10 langbue-danmarksrekorder under samme stævne. Det gav mange smil i ”langbue-lejren” når både compound- og recurveskytter kom valfartende for at ønske tillykke med ”langbueskytternes dag”.


900 runde stævne i Sønderborg d. 5/5-2016

Bueskydning 900 runde i Sønderborg 2016 kort før skydning starter
Bueskydning 900 runde i Sønderborg 2016
Bueskydning 900 runde i Sønderborg 2016 der tælles point

Et par langbueskytter fra Thy Bueskyttelaug havde i Kr. Himmelfartsferien lyst til at prøve noget nyt - en 900 runde, hvor der skydes til stor skive på tre forskellige afstande. I det dejlige forårsvejr havde 100 bueskytter fortrinsvis fra Jylland fundet vej til det grønne område ved idrætshøjskolen i Sønderborg. Det blev en rigtig hyggelig dag under et meget uformelt stævne, hvor stemningen mellem skytterne var rigtig god. Kæmpe ros til Sønderborg Bueskyttelaug for et super hyggeligt og velafviklet arrangement.


Vores mini-langbueskytte skød sig til en førsteplads i sin gruppe. Gruppen var godt nok kun på to personer, men til gengæld slog de alle tidligere rekorder - på både 20 meter, 15 meter, 10 meter og samlet. Godt gået!


3D-skyndning stævne i Vejen d. 1/5-2016

3D bueskydning stævne i Vejen maj 2016 - præmieoverrækkelse
3D bueskydning stævne i Vejen maj 2016 - ramt

Tre af vores langbueskytter tog i weekenden til det sydjyske for at deltage i Vejen Bueskytteforenings 3D stævne, hvor en særlig udfordring var, at der ikke måtte trækkes over målet! Banen var ganske udfordrende med mange stejle skud op og ned. En herlig dag blev det i det gode forårsvejr. Efter netop at have været i Tyskland og skudt på lange afstande, var det noget af en udfordring at skyde på de korte afstande vi bruger i Danmark. En bronzemedalje fik en af vores mini-skytter dog med hjem.


3D Regionalmeistershaft Bowhunter Region Nord i Venne nær Osnabrüch i Tyskland d. 23/4-2016

3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 gruppe 1-dyr - 36 meter
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 gruppe 1-dyr - 65 meter
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 gruppe 2-dyr - 45 meter
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 gruppe 2-dyr - 50 meter
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 samling
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 gruppe 1-dyr - 36 meter
3D bueskydning Norddeutsche Open i Venne 2016 müde med medaljer

Fra Thy Bueskyttelaug havde tre medlemmer lyst til at prøve noget nyt, så vi drog til Tyskland for at deltage med to Jugend og en Erwachsene i mesterskabet som blev arrangeret af Venne Bogensportsgruppe under Deutscher Feldbogen Sportserband (DFBV). I DFBV afholde regionsmesterskaber for hhv. region Nord, Øst og Syd. Mesterskabet havde 180 deltagere.


I dejligt forårsvejr under nyudsprungne bøge og skovbunden i fuldt forårsflor, blev det noget af en udfordring. Bueskydning Danmark er organiseret i World Archery (Fédération International de Tir à l'Arc - FITA) hvor der er et sæt regler, medens tyskerne er organiseret i International Field Archery Association - IFAA). Hvor vi herhjemme efter FITA-reglerne som langbueskytter er vant til at dyrene står på maksimalt 20 meter (op til 14 år) hhv. 30 meter (fra 15 år og op), er IFAA reglerne ganske anderledes. Her står dyrene på maksimalt 36 meter (op til 15 år) hhv. 64 meter (fra 16 år op op).


Også reglerne for skydningen er anderledes. Man har op til tre pile. Når dyret forhåbentligt er ramt stopper man. Ved de store dyr, starter man at skyde fra største afstand, og går ved følgende skud hver gang ca. 5 meter tættere på målet. Også pointudregningen er helt anderledes end vi er vant til herhjemme:

  • 1. pil i lungeregionen giver 20 point,
  • 1. pil i dyret giver 18 point,
  • 2. pil i lungeregionen giver 16 point,
  • 2. pil i dyret giver 14 point,
  • 3. pil i lungeregionen giver 12 point, og
  • 3. pil i dyret giver 10 point.


På de store dyr, der står på 36 hhv. 64 meter er der LANGT at skyde med langbue for at få point. Vores to ved lejgligheden Jugend-skytter klarede det dog godt. Den ene blev Norddeutscher Bowhunter Jugend Meister og samlet efter at resultaterne var ganget med hanidcap for alder, køn og buetype, mesterskabets 2. bedste skytte! Den anden skød sølvmedaljen hjem til Thy! Til genælde kneb det mere for vores Erwachsene skytte, der havde store problemer med at ramme noget på 65 meter.


Selve banen var anlagt delvist i nedlagt stenbrud, delvist i skov og delvist på engarealer. Selv om mange af 3D-dyrene i stenbruddet stod med sten eller klipper som baggrund, mistede vi kun 2 pile.Vi tager afsted igen næste år, men inden står den nok på seriøs træning på de lange distancer.