Ungdoms NSA-samling

Thy Bueskyttelaug forsøger sammen med Hinnum Hut Bueskytteklub at genoplive en tradition i BD, som forsvandt for ca. 4 år siden: Træningssamlinger for Non-sight archers (NSA) for ungdomsskytter med lang- og barbuer. 

Målgruppen er: Lang- og barbueskytter i mini til og med kadet-række. Skyttens træer skal vurdere, at skytten har talent, er engageret og ønsker at udvikle sin bueskydning.     

1. samling finder sted: 1. til 2. februar 2020, dels i Sjørring Idræts- og Kulturcenter (træning) og dels på Thisted Friskole (overnatning, hygge og spisested).

Program for 1  samling:

Lørdag d. 1/2-2020:

  • 13:00                 Ankomst og frokost, Sjørring Idræt- og Kulturcenter
  • 13.30 – 16:30:   Opvarmning og teknisk træning
  • 16:30 – 17:00:   Pause med hygge og forfriskning
  • 17:00 – 19:00:   Combat Archery
  • 19:30 – 22:30:   Indkvartering, aftensmad og hygge på friskolen

Søndag d. 2/2-2020:

  • 08:15                  Morgenmad på friskolen
  • 10:00 – 11:00:    Opvarmning og tekniktræning
  • 11:00 – 13:00:    2 x 36 pile (udendørs distancer) i stor hal
  • 13:00 – 13:30:    Frokost
  • 13:30 – 14:30:    Øve finaleskydning på udendørs distancer i stor hal
  • 14:30 – 15:15:    Træningsplanlægning for den enkelte skytte frem mod NUM 2020
  • 15:15 – 14:45:    Let anretning og tak for denne gang.

Pris for deltagelse inkl. forplejning og overnatning: 250 kr. som indbetales samtidig med tilmeldingen på: Konto: 7500 – 0001531500 – angiv "NSA Thi og navn"ved betalingen. NB: Prisen for en weekends halleje og forplejning kan holdes så lav, da vi har fået tilskud fra BD på hele 100 kr. pr. deltager. Kæmpe tak til BD.

Yerligere oplysninger: Formanden.

Forventningsafstemning for dem af Jer, der vil til NUM 2020: Det skal være sjovt at skyde med bue

2019 med hjemmebanefordel var fantastisk både sportsligt og socialt.

Vi vil gerne være med til at ruste jer godt på begge fronter til et godt NUM i Sverige i 2020.

Vores forventninger til vores ungdoms barbue- og langbueskytter går på, at I har lyst til at gøre en indsats for at blive bedre skytter – og live en mere sammentømret trup, når vi skal afsted til NUM.

Vi forventer, at I selvfølgelig gør jeres bedste – og at I – uanset hvordan det går i Sverige – vil blive ved med at finde glæde ved sporten.