Invitation til Skole OL-Bueskydning 2019 nær Sjørring

Kære 5. og 6. klasser i Thy og på Mors.

Med de gode erfaringer fra Skole OL-Bueskydning i både 2017 og 2018, inviterer Thy Bueskyttelaug alle 5. og 6. klasser i Thy og på Mors til deltagelse i Skole OL-Bueskydning 2019. Deltagelse er gratis, transport må i dog selv sørge for.

I år er konceptet for Skole OL-Bueskydning i Thy-Mors nytænkt i forhold til tidligere år. Vi indbyder alle 5. og 6. klasser til to events. Første er instruktionsskydning, hvor I lærer de grundlæggende teknikker for bueskydning og får tid til at prøve det. Anden event er lokalfinalestævne for Thy-Mors, hvor den bedste 5. klasse og den bedste 6. klasse i Thy-Mors skal findes. Det er klassernes gennemsnit der tæller.

Det to bedste klasser går videre til den nationale finale, som afholdes i Århus.

I 2018 havde vi flere klasser fra Thy-Mors på venteliste, så i år har vi sørget for uddannelse af flere trænere og mere udstyr, så med to baner i brug samtidig kan vi tilbyde i alt 12 klasser at deltage. Der vil som tidligere være tale om ”først til mølle”.  

Skole OL‐Bueskydning ved Næstrup Skyttecenter, Næstrupvej 32, 7700 Thisted (lidt syd for Sjørring)

Thy Bueskyttelaug inviterer 5.‐6. Klasse til gratis at deltage i:

Instruktionsskydning:

Her indlæres de basale færdigheder i bueskydning. Vi stiller ud over erfaren skydeleder og erfaren træner også med 4 junior-træner (9. klasse elever), som kan møde jeres 5. og 6. klasses elever i øjenhøjde. Instruktionsskydningen, hvor vi har lads til to klasser ad gangen, finder sted:

  • Torsdag, d. 2/5, kl. 08:30 – 10:30 optaget, kl. 10:45 – 12:45 optaget, og kl. 13:00 – 15:00.
  • Torsdag, d. 16/5, kl. 08:30 – 10:30, kl. 10:45 – 12:45, og kl. 13:00 – 15:00.

Lokalfinalestævne:

Er dagenhvor den bedste 5. klasse og den bedste 6. klasse i Thy-Mors findes. Disse to bedste klasser går videre til den nationale finale i Århus. Lokalfinalestævnet finder sted:

  • Torsdag, d. 23/5, kl. 08:30 – 11:30 for 5. klassetrin
  • Torsdag, d. 23/5, kl. 12:00 – 15:00 for 6. klassetrin

Landsfinale:

Finder sted i Århus, og bedste 5. og bedste 6. klasse fra Thy-Mors deltager:

  • Onsdag, d. 19/6, hele dagen for 5. klassetrin
  • Torsdag, d. 20/6, hele dagen for 6. klassetrin

Tilmelding:

www.skoleol.dk, hvor i vælger fanen ”Stævner”, sted ”Region Nordjylland” og sportsgren ”Bueskydning”. Når i har gennemført tilmeldingen, får vi meddelelse om godkendelse. Først når vi har godkendt, er I endelig tilmeldt.  

Blandede klasser:

Her i Thy og Mors har vi mange mindre skoler med blandede klasser, og hele klassen skal tilmeldes som enten 5. eller 6. klasse. Er der i klassen lille overvægt af f.eks. 5. klasse elever, tilmeldes hele klassen som 5. klasse. Er det bladet f.eks. 4. 5. og 6. klasse, tilmeldes som 5. klasse, hvis der er flest 4. + 5. klasse elever. For at kunne deltage, skal der være minimum 10 elever i klassen.

Vi glæder os til at se jer! Har i spørgsmål kan i tage kontakt til Lars Christian (2248 2664), der er lokalkoordinator i Thy. 

Mere om Skole OL-Bueskydning

Det er gratis for skoler at deltage, dog skal skolerne selv sørge fra transport til og fra Næstrup Skyttecenter. Lad jer inspirere af Skole OL Bueskydning billeder fra 2017 eller  2018