Archer’s paradox og bestilling af pile

Ved lang- og barbuer som enten ikke har pilehylde, eller hvor pilehylden ikke går gennem midten af buen, vil sigtelinjen på en bue der trækkes med højre hånd være lidt til venstre for centerlinjen (linjen fra ankerpunktet til midten af buen). Når strengen slippes, suser strengen ind mod bue, og pilen slipper strengen i en angrebsvinkel som ligger til venstre for sigtelinjen. Alligevel vil en pil, der passer til både bue og skytte grundet kraften fra buen, krumme sig omkring bues håndtag og flyve i sigtelinjen. Dette kaldes archer’s paradox (bueskyttens paradoks).

Grunden til at pilen vil flyve i sigtelinjen er dynamikken i både streng og pil. Her forklaret med en bue, hvor strengen trækkes med højre hånd. Trækkes buen med venstre hånd, skal der i forklaringen byttes om på venstre og højre.

Når strengen glider af fingrene, vil den det første stykke presses til venstre for centerlinjen. Omkring halvvejs mod den statiske strenghøjde (strengens position, når buen ikke er trukket), vil strengen passere centerlinjen og herefter presses til højre for centerlinjen. Strengen har så meget fart på, at den ikke stopper ved den statiske strenghøjde, men fortsætter et lille stykke foran denne. På dette sidste stykke presses strengen igen til venstre for centerlinje. Pilen slipper strengen omkring det punkt (den dynamiske strenghøjde), hvor strengen begynder at bevæge sig tilbage mod den statiske strenghøjde. Herefter vibrerer strengen omkring den statiske strenghøjde, til den falder til ro.

Pilen vil ved slippet accelerere så kraftigt, at den tunge forende bevæger sig langsommere end den lettere bagende. Herved krummer pilen. Lige efter slippet vil bagenden af pilen bevæge sig til venstre, og forenden presses kraftigt mod buehåndtaget. Herved krummer pilen til venstre. Når strengen er nået længst til højre for centerlinje, vil bagenden af pilen bevæge sig til højre og samtid vil pilens stivhed (måles i spine) søge at gøre pilen lige. Herved krummer pilen til højre. Lige inden strengen når den dynamiske strenghøjde presses pilens bagende kraftigt til venstre, og hele pilen vil krumme til venstre. Pilen forlader strengen og venstrekrumningen sikrer, at pilens faner går udenom buehåndtaget.

I pilens fortsatte flugt mod målet vil den fortsætte disse svingningsbevægelser, fra at krumme mod venstre, over lige, til den krummer mod højre. Bevægelserne vil langsom blive mindre efterhånden som pilen flyver mod målet. Er pilens faner monteret som helical (lidt skråt i forhold til pilens længdeakse), vil pilen efter den har forladt strengen begynde at rotere om sin egen akse, hvilket stabiliserer pilen.

Spine. For at pilen flyver i sigtelinjen, er det helt afgørende at dens stivhed (spine) passer til både bue og skytte. Her nogle eksempler:

  • Sammenligner man f.eks. en klassisk bue uden pilehylde og en semilangbue med pilehylde, vil pilen på sidstnævnte ikke skulle krumme sig så meget for at komme uden om buehåndtaget. Pilen skal altså være stivere.
  • Tager man to i øvrigt helt ens buer, den ene med f.eks. 30 og den anden med f.eks. 40 punds trækstyrke, vil sidstnævnte yde et større pres på pilen. Da alle dynamiske forholde i øvrigt er ens, skal pilen til sidstnævnte bue være stivere for at flyve i sigtelinjen.
  • Tager man to i øvrigt helt ens buer, den end dog forstærket med f.eks. kulfiber, vil den forstærkede bue hurtigere rettes sig ud når strengen slippes og dermed yde en større acceleration på pilen. Da alle øvrige forhold er ens, skal pilen til sidstnævnte bue være stivere for at flyve i sigtelinjen.
  • Tager man to helt ens buer, men sætter to skytter med forskellige armlængder til at skyde med dem, vil træklængden være forskellig. Den kortarmede kan f.eks. trække buen 28” (71,1 cm) og den langarmede f.eks. 30” (76,2 cm). Da buens trækstyrke stiger med træklængde, vil den langarmede skytte altså skyde med mere kraft. Pilen på hans bue skal derfor være stivere.

Piles stivhed måles i spine, med en spinetester. I spinetesteren hviler pilen i hver ende på to punkter placeret 26” (66,0 cm) fra hinanden. Nøjagtigt på midten belastes pilen med et lod på 2 pound (0,9 kg), og pilens krumning aflæses. Jo mere den krummer, des lavere er dens stivhed og dermed spine.

Bestilling af pile. For at få pile, der flyver i sigtelinjen, skal man altså vælge den rigtige spine ved bestilling. På langbue.dk findes tabel, der giver en ide om hvilket spine man skal vælges. Men spørg også laugets medlemmer, da flere har en del erfaring med fremstilling af pile. Bestiller du dine pile hos high-end pilefremstillere, beder de dig oplyse buens trækstyrke, din træklængde, detaljer om pilehyldens dybde, og detaljer om buens konstruktion (er den glas- eller kulfiberforstærket) og de kan fremstille et sæt pile, der passer netop dig og din bue.  

Dominerende øje og valg af bue

Ved skiveskydning, skyder man på få kendte afstande, men får man lyst til 3D skydning, skal der skydes på mange ukendte afstande, så en god afstandsbedømmelse er vigtig. Afstand bedømmes bedst med begge øjne åbne, så derfor bør man også skyd med begge øjne åbne. Normalt vil ens ene øje dominere det andet. For at komme til at skyde godt med begge øjne åbne, er det vigtigt, at det øje der er nærmest pilen er det dominerende øje. Som ny skytte er det som regel lettere at lære at trække buestrengen med, hvad der i starten føles som den forkerte arm, end det er at oplære det ikke dominerende øje til at tage hovedkontrollen med skuddet.

Inden du vælger bue, bør du derfor finde ud af hvilket af dine øjne der er det dominerende. Det er ret let af finde ud af. Form i strakt arm en ring med dine pege- og tommelfingre, og fokuser på en genstad et par meter væk. Se først igennem ringen med begge øjne, herefter med det ene og derefter med det andet øje. Med det ene øje vil du opleve at fokus ikke har flyttet sig – det er dit dominerende øje. Er det højre øje, skal du vælge en bue der trækkes med højre arm, er det venstre, en bue der trækkes med venstre arm.